Riffelskydning

Skydning med riffel- Præsitionsskydning

Skydning er en idræt for hele familien - uanset køn eller alder. Det er også en af de få sportsgrene du aldrig bliver for gammel til at begynde på. Du skyder først og fremmest mod dig selv, opøver koncentration, balance og teknik i dit eget tempo, med hjælp fra foreningens instruktører. Skydning kan alle være med til, selv om nogle synes det er svært og andre forbinder det med krig. Vi forbinder skydning med koncentration, konkurrence, godt kammeratskab, stævner og sikker omgang med våben.

I foreningen vil du blive modtaget af en instruktør, som vil hjælpe dig til rette på banen. Børn ser vi gerne i følge med forældre eller en voksen de første par gange. Man er også velkommen til at tage en ven eller veninde med hvis man har lyst. Man kan komme som man er; vi har geværer og udstyr til at prøve at komme i gang med skydesporten. Hvis man ikke kan skyde på vores skydedag, kan De kontakte os og vi henviser til en anden forening der skyder på en anden dag.

Skytteforeningen har våben, som kan benyttes gratis. For evt. at eje sin egen riffel, skal man være 18 år gammel og have en våbenpåtegnelse, som skal godkendes af politiet.


I alle skydearter er man opdelt i klasser - enten efter alder og / eller skydefærdighed. Skytter under 21 år opdeles i børneskytter, juniorskytter og ungskytter. Både drenge og piger skyder i samme klasse. Når de bliver 17 år, kan de vælge at skyde i ungklassen eller i åben klassen. Når drenge bliver 17 år, rykker de op som ungskytte. Fra 21 år er man seniorskytte eller åbenklasse skytte. Børne-, junior-, åben-, veteran-, og seniorskytterne indeles i klasser efter hvor mange point der er opnået i gennemsnit det foregående år. Man vil således altid være placeret blandt jævnbyrdige. Alle nystartede skytter vil altid starte i de nederste klasser. Når man bliver gammel nok til veteranklassen kan man vælge at gå der for at hygge sig og stadig være med på konkurrence plan. Åben klasse er lavet for skytter der ikke er i stand til at skyde de andre stillinger, så de også kan deltage på konkurrence plan.