Sortkrudtskydning går, som navnet antyder, ud på at skyde med de samme våben og med de samme teknikker, som man brugte tilbage i skydningens barndom.
Man kan vælge den helt puristiske holdning, at alt skal være som i de gode gamle dage, eller man kan være lidt mere open-minded.
De første anskaffer sig selvfølgelig antikke våben, udstyr og beklædning, og cruiser gennem museer og gamle bøger for at afdække, hvilken slags fedt eksempelvis, en pelsjæger i Amerika ville have brugt i sin bøsse.
Den helt anden grøft bebos af folk der gør ”alt” for at vinde. De skyder godt nok med sortkrudt og rundkugler, men deres skydere er trimmet som moderne præcisionsvåben.
Og så er der alle os andre midt i mellem, der bare synes det er skægt/hyggeligt/fascinerende og stå og hælde krudt i løbet, så stampe, så klud og kugle, så stampe, fumle med fænghætter og endeligt affyre et skud. Og bagefter begynde forfra. Der er lidt ”piberyger-ro” over den form for skydning.
En yderligere gren af skytterne gør rigtig meget ud af påklædning, hvad enten de skyder med Westernvåben som Colt 45 og Winchesterrifler, og har det store Wyatt Earp-skrud på, eller de går efter Napoleon- eller Slaget ved Dybbøl-tiden med uniformer der matcher den tid.
I sortkrudt er man delt ind i klasser, alt efter hvilken våbentype man bruger. Det siger sig selv, at en patronladet seksløber ikke skal konkurrere med en forladet flintlås-pistol.
Man skyder efter 2 almindelige moderne 25m. pistolskiver, sat under hinanden på 25m. afstand. Man skyder i alt 13 skud, (6 i den ene og 7 i den anden) og de 10 bedste skud tælles sammen og det er så resultatet.
Patronfolket har 20 min. til de 13 skud, mens forladerne har 30 min.
Al pistol- og revolverskydning foregår med én hånd.
